LIV OG DØD
Amtmandinden havde to tilrejsende Stiftsdamer i Vallø til Chokolade.
Da Chokoladen var kommet ind, blev der talt om Præsten i Vallø, der var død:
»Det er jo,« sagde den ene Stiftsdame, »et Tab, der er uerstatteligt. Bramsen havde jo hele Mynsters Aand.«
»Kære Emma,« sagde den anden, »han var jo gaaet ud og ind i Bispegaarden.«
»Og en Rædsel vilde det være at faa en Grundtvigianer.«
Amtmandinden mente:
at man jo dog maatte haabe, Ministeren vilde tage Hensyn.
»Ja,« sagde den ene af Stiftsdamerne, »men Ministre nu til Dags — — og det er virkelig ikke alle Præster, som passer i de Omgivelser.«
— — —
Alle de Besøgende var brudte op, og hos die Gnädige var der spist til Middag.
Der blev spist Klokken fire.
Foran die Gnädige stod en Rødvinsflaske med rødt Lak, hvoraf kun hun og Adelheid drak. Denne Flaske var støvet og uden Etikette.
Konferentsraaden havde foran sin Kouvert en Rødvinsflaske med Mærke fra den stedlige Vinhandler.
94
