LIV OG DØD
Paa én Gang begyndte Frøken von Kørbitz at raabe til Baronesse Soffy.
Det var om en Ligprædiken.
Men Baronesse Soffy »havde ikke hørt noget om den«.
»Naa saa,« sagde Frøken von Kørbitz og faldt tilbage i sin forrige Stumhed.
Men Kammerherren sagde til Fru Berg:
»Er der overhovedet noget, De tror paa?«
Fru Bergs Ansigt skiftede pludseligt Udtryk.
»Ja, Kammerherre, paa Elskoven — saalænge den varer.
Der var et Sekunds Stilhed:
»Og paa Smærten, der er dens Enke.«
Hendes Naade havde vistnok ikke hørt efter. Hun sagde:
»Lille Fru Berg, de, der filosoferer, har kun ikke Blod nok.«
Baronesse Eline nikkede til et Ja.
Baronessen havde aldrig filosoferet. Man sagde, at hun, da hun var femogtyve Aar, var bleven lidt pludselig bortsendt af sin Fader, Baronen, paa Grund af en sund Sans for mandlig Styrke, under hvilken hun tog mindre nøjeregnende Hensyn til Indehavernes borgerlige Stillinger.
Baronessen havde derpaa tilbragt en
87
