271
ASTRID.
beholde Liv og Krone? Maatte han ikke sværge næste Sommer at sende Prinsessen til Kongshelle for at møde Kong Olaf der?
Se paa denne Maade fremmede hele Folket Ingegerds Kærlighed. Men der var ingen, der søgte at hjælpe Astrid til hendes Lykke, ikke een, der spurgte efter hendes Kærlighed. Og dog levede den, den levede som den fattige Fiskerenkes Barn i Mangel og Savn, men den voksede sig dog glad og haabefuld. Den voksede og levede, thi i Astrids Sjæl var der ligesom ved Havet frisk Luft og Lys og frodigt Skum og Bølgebrus.
II.
I det rige Kongshelle langt borte ved Grænsen laa der en stor gammel Kongsgaard. Den var omgiven af en grønsværdækket Vold. Vældige Bavtastene stod paa Vagt uden for Portene, og inde i Gaarden voksede der en Eg, der kunde skygge over hele Kongens Hird.
Hele Pladsen inden for Volden var bebygget med lange lave Træhuse. De var saa gamle, at at der voksede Græs paa Tagryggen; Bjælkerne i Væggen havde vokset sig tykke i Urskoven og var sølvhvide af Alder. Græstørvtaget grønnedes og blomstrede; Husløgene voksede der tæt som Fiskeskæl, saa at kun enkelte stive Græsstraa stak op imellem dem.
