15
SANTA CATERINA AF SIENA.
Benincasa, at hun aldrig mere skal komme og se til os gamle!“
Og de kysser hendes Portræt og tager en Blomst ud af Buketterne til at gemme som en Erindring.
Det ser ud, som om de, der blev tilbage i Hjemmet, for længe siden har beredt sig paa Skilsmissen og søgt at gøre alt for at bevare Mindet om den bortdragne rigtig levende. Se, der paa Væggen er hun malet, der er hele hendes lille Historie samlet Træk for Træk. Der er hun, da hun klippede sit lange, smukke Haar af, for at ingen Mand skulde være i Stand til at elske hende; thi hun vilde ikke gifte sig. Ak, ak, hvor megen Spot og Spe hun maatte døje for den Sags Skyld! Det er skrækkeligt at tænke paa, hvordan hendes Moder pinte hende og behandlede hende som en Tjenestepige og lod hende sove paa Stengulvet i Forstuen og ingen Mad vilde give hende, blot fordi hun var saa egensindig med det Haar. Men hvad skulde hun gøre, naar de bestandig gjorde Forsøg paa at gifte hende bort — hende, der ikke vilde have nogen anden Brudgom end Kristus? Og der er hun, da hun laa paa Knæ og bad, og hendes Fader kom ind i Stuen, uden at hun vidste det, og saa en dejlig, hvid Due svæve over hendes Hoved, saa længe Bønnen varede. Og der er hun den Julenat, da hun havde sneget sig hen til Madonnas Alter for ret at glæde sig over Guds Søns Fødsel. Og den skønne Madonna bøjede sig ud
