181
FUGLEUNGEN.
naar de gør Løjer med hinanden. Der bliver helt hjemligt paa det fremmede Sted.
Men da de saa har sagt Godnat til hverandre, og Anne-Marie er kommen ind i sit lille Værelse, sker der noget meget kedeligt og ærgerligt.
Onkel og Maurits spadserer om nede i Haven, og Fugleungen kan høre, at Maurits gaar og udvikler sine Fremtidsplaner. Onkel siger aabenbart ingenting, han gaar blot og slaar Græsstraa af med sin Stok. Men Maurits vil nok snart faa ham overbevist om, at det bedste, han kan gøre, er at give Maurits en Forvalterplads paa en af sine Gaarde, hvis han da ikke lige saa gerne vil give ham en Gaard med det samme. Maurits har faaet saadan Lyst til det praktiske, siden han blev forelsket. Han siger tit: „Er det ikke det bedste, at jeg, som dog en Gang bliver en stor Godsejer, straks begynder at sætte mig ind i de Ting? Det er jo ikke Umagen værd for mig at blive ved med Juraen.“
De gaar lige under hendes Vindue, og der er ingenting i Vejen for, at de kan se hende sidde der; men naar de ikke bryder sig noget om det, saa kan ingen forlange, at hun ikke skal høre efter, hvad de siger. Dette angaar virkelig hende lige saa meget som Maurits.
Da bliver Patron Teodor pludselig staaende, og han ser vred ud. Han ser helt rasende ud, synes hun, og hun er lige ved at raabe til Maurits, at han skal tage sig i Agt. Men det er for
