176
FUGLEUNGEN.
sin rige Onkel, saa kunde der sagtens ikke være blevet noget af det hele; for han, som kun var Student, havde jo ikke noget at gifte sig paa. Men hvis de nu kunde vinde Onklen for sig, saa skulde det hele nok gaa.
Jeg ser dem saa tydeligt, som de kører hen ad Landevejen. Hun sidder med et lille, ulykkeligt Ansigt, mens hun lytter til al hans Visdom. Men hvor glad hun er i sit Hjerte! Hvor Maurits dog er klog! Og naar han taler om, hvilke Ofre han bringer hende, saa er det blot hans Maade at fortælle hende, hvor meget han holder af hende.
Og selv om hun maaske havde ventet, at han saadan en Dag, naar de vare alene ude, skulde have været lidt anderledes, end naar de sad hjemme hos Moder — — men det havde ikke været rigtigt af Maurits. Hun er kun stolt af ham.
Han er ved at fortælle hende, hvad for en Mand Onkel er. Han er saadan en Mand, at hvis han blot vil tage sig af ham, saa er de straks inde i Lykkens Havn. Onkel Teodor er saa utrolig rig. Han ejer elleve Smelteovne og desuden Godser og Gaarde og Parter i Gud ved hvor mange Bjærgværker. Til alt dette er Maurits den nærmeste Arving. Men Onkel er lidt vanskelig at have med at gøre for dem, han ikke synes om. Hvis han ikke bliver tilfreds med Maurits's Hustru, saa er han i Stand til at testamentere det altsammen bort.
