11
§ 2. V.
betinget og tidsbegrænset. Ligesom der f. Eks. i Tilfælde af Skyldnerens Konkurs gives Fordringshaverne Udlæg for Fordringsrettigheder, hvis Begyndelsestermin endnu ikke er kommen, K. L. § 131, saaledes maa der for suspensivt betingede Fordringer gives Udlæg af Boet[1], Sk. L. § 46, jfr. L. 9. April 1891 No. 66 § 23. 3°, medens Udbetalingen dog bliver at udsætte, indtil Betingelsen er indtraadt, jfr. K. L. § 132. Naturligvis kan der ved Obligationsforhold ogsaa forekomme andre Tidsbestemmelser end de omtalte Terminer; naar Gjenstande forsikres indtil Udgangen af 1895, er det saaledes ingenlunde Meningen, at Forpligtelsen skal ophøre ved det angivne Tidspunkt, men Meningen er den, at Forsikreren kun skal hæfte for den Skade, som indtræder forinden Tidspunktet. Ikke sjældent vil der opstaa Tvist om, hvad der er ment med en Tidsangivelse i en Kontrakt[2]. Som Tidspunkter, der ere af særlig Betydning, fremhæves Forfaldstiden, det Tidspunkt, paa hvilket Fordringshaveren kan fordre Ydelsen erlagt, Handlingstiden,[3] det Tidspunkt, paa hvilket det er Skyldnerens Pligt at erlægge, og Frigjørelsestiden eller Betalingstiden, det Tidspunkt, paa
- ↑ Deuntzer Skifteret S. 212, 477, jfr. Hagerup Civilproces IV S. 88, D. K. O. §§ 66, 67, 154, 171. Om Løftet „jeg vil, hvis jeg vil“ o. desl. se nedenf. § 10 Note 2, § 98 Note 53.
- ↑ Se f. Eks. H. R. T. 1877. 819 (U. f. R. 1878. 594), nedenf. § 69 Note 5, § 120. II, H. R. T. 1904. 277 (U. f. R. 1904 B. 285), U. f. R. 1896. 834.
- ↑ Denne Terminologi er foreslaaet af Aagesen R. R. II S. 100. En særlig Betegnelse for dette Tidspunkt er der Trang til, navnlig i Læren om Skyldnerens Mora; andre Betegnelser ere f. Eks. Leveringstid, (saaledes Kbl.), Ydelsestid. jfr. Hagerup S. 120 Note 7, Aubert Vekselret S. 182.
657 (men derimod om Tidsbestemmelser S. 667), afviger forøvrigt i Almindelighed vistnok kun terminologisk fra den i Teksten antagne. Jfr. om Æmnet i det Hele B. G. B. §§ 158—163, Dernburg I §§ 148—157, Wharton § 603, U. f. R. 1877. 215, Schw. Art. 171, 172, code civil art. 1179—1181, 1185. Efter det i Teksten Bemærkede bør Betingelsen og Terminen ikke betegnes som retsstiftende Kjendsgjerninger, hvorimod der, da Indtrædelsen af disse Fakta dog forandrer den allerede stiftede Rets Egenskaber, ikke kan indvendes noget imod at betegne dem som supplerende retsstiftende Kjendsgjerninger, Aagesen R. R. I S. 168—170, Goos I S. 208—209.