BIOGRAFI.
LXXV
specialitet, akustiken, at hjælpen skal komme, men hidtil har jo akustiken næsten udelukkende anvendt sine store kræfter på at løse gåder på kunstens område.
Og i et brev (16—8—1886) til sin broder, ingeniøren, supplerer han en lignende udvikling på følgende måde:
Lydfysiologien søger altså at udgranske det apparat, der danner lydene, og den har trods sin ufuldkommenhed haft stor betydning for sprogvidenskaben og den skylder man hovedsagelig den nyere sprogvidenskabelige skole, for hvilken jeg har den ære at være en repræsentant herhjemme. Min plan er nu den, at lade spörsmålet om apparatet, altså om hvorledes sproglydene dannes, ligge, for at tage tyren ved hornene og undersøge, hvad sproglydene er, og jeg søger at løse spörsmålet på den rationelle måde, at jeg lader naturen selv nedskrive sine svingningskurver.
Han begyndte med at tælle antallet af fonografnålens indtryk på valsebelægningen for således at bestemme hver lyds bølgeantal. Men dermed var sagen egentlig ikke bragt videre. Hovedsagen måtte blive en nöjagtig bestemmelse af den enkelte bølges form, og dertil krævedes minutiøse mål både af dens længde og dybde. Det var et arbejde, han ikke betroede til andre. Sprogforskeren blev i sprogvidenskabens tjeneste til mekanisk opfinder og beregner[1]. Hans broder ingeniøren, der har leveret den tekniske beskrivelse af maskinen, sådan som den endnu eksisterer (s. s. 365—72), var hans tekniske konsulent. Opfindertalentet lå til familien. Brødrene
- ↑ En gang tidligere havde han draget nytte af matematikken for sprogvidenskaben. Det er nemlig sikkert ham, der har indført de matematiske tegn > i betydningen „bliver til“ og < „opstået af“, s. Vilh. Thomsen l. c. s. 195 fodn.
