LXX
KARL VERNER.
erfaringer med hensyn til de krav, der stilles til indehaverne af et embede som lærer i slaviske sprog i et mindre ikke-slavisk land. Da jeg for 8 år siden overtog embedet, stod det klart for mig, at jeg måtte give afkald på nogensinde at se en större tilhørerkreds flokkes omkring mig. Faget kræves ikke ved nogen statsexamen, men til gengæld kan læreren göre regning på, at det beskedne avditorium møder af idel videnskabelig interesse. Det gælder derfor om ved den komparative methode hos tilhørerne at knytte det slaviske sprogstof til de tidligere erhvervede filologiske kundskaber og bibringe dem så mange kundskaber, at de vil kunne anvende det erhvervede i deres senere filologiske studier. Om en dybere indgåen i den slaviske filologis detailler, kan der kun blive tale for det sjældnere tilfælde, at en enkelt ønsker udelukkende at ofre sig til dette studium, men her gælder da for læreren den gode gamle regel om docendo discimus. Således som forholdene er her, hvor universitetet som nærmeste opland har en folkerig by, og hvor adgangen til universitetet står åben for alle og enhver, således at ved mange forelæsninger, f. ex. historiske og literaturhistoriske, de egentlig studerende tilhørere kun udgör et ringe procenttal, træffer det sig altid, at der til mine forelæsninger og øvelser melder sig tilhørere, der af udelukkende praktiske hensyn ønsker at tilegne sig et eller andet slavisk sprog. Da en videnskabelig og en praktisk undervisning ikke godt lader sig forene, har jeg hidtil arrangeret mig på den måde, at jeg halvt privat men gratis ved særegne kursus søger at tilfredsstille
