Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/471

368

karl verner.

forskydning af henholdsvis ${\frac {142{\frac {1}{2}}\times \pi }{1344}}=\sim {\frac {448}{1344}}={\frac {1}{3}}$ m/m og ${\frac {142{\frac {1}{2}}\times \pi }{1344\times 100}}=\sim {\frac {448}{134900}}={\frac {1}{300}}$ m/m. Som anført kan der anbringes måleskiver på akslen 2 med et vilkårligt antal dele på omkresen; og det vil da være indlysende, at man ved at dreje disse er i stand til at frembringe en hvilken som helst ønsket större eller mindre rundgående bevægelse af valsen (vinkeldrejning) og at fremstille i diagrammer den dertil svarende retlinede forskydning af bølgelinien.

Når der i det foregående er talt om, at aflæsningen kan foretages med större eller mindre nöjagtighed, vil dette simpelt hen sige, at man med en vis nöjagtighed kan fremstille staniolindtrykkene i en större eller mindre målestok. Når der således er anført, at man, ved successiv at dreje måleskiven en deling ad gangen, derved kan fremskyde bølgeindtrykkene under nålen ${\frac {1}{300}}$, ${\frac {2}{300}}$, ${\frac {3}{300}}$ m/m o. s. v., er det indlysende, at en grafisk fremstilling af bølgelinjen, ved hvilken man erstatter måleenheden ${\frac {1}{300}}$ m/m med 1 m/m, vil give et 300 gange forstörret billede af denne, hvis man også for bølgehöjderne, målt med det nedenfor beskrevne måleapparat, anvender den samme måleenhed.

Anbringes der et sted uden for valsen et fast måleapparat til radial måling af bølgelinjen, er det klart, at man ved drejning af valsen, ved hjælp af måleskiven, på hvilket som helst sted af bølgelinjen kan måle dennes lodrette afvigelse fra middellinjen. Dette måleapparat er anskueliggjort ved fig. II. En lodret styret nål 1, hvis nederste ende er af nöjagtig samme form og tykkelse som den tap, der har frembragt staniolindtrykkene, hviler med denne ende på det bølgeformede spor. På øverste