Side:Karl Verner - Afhandlinger og breve.djvu/470

Denne side er blevet korrekturlæst

367

apparat til fonometriske undersøgelser.

På sidstnævnte aksel er anbragt en inddelt måleskive 3, der efter den större eller mindre nöjagtighed med hvilken målingerne ønskes foretaget, kan være inddelt i et större eller mindre antal dele. Man tænke sig, at måleskivens omkreds er inddelt i 100 dele. Efter det ovenstående vil én fuld omdrejning af måleskiven frembringe en delvis roterende bevægelse af valsen, en vinkel-drejning af denne = ${\frac {1}{1344}}$ × 360° = 0,2679°. Ved en delvis drejning af måleskiven f. eks. ved ${\frac {1}{100}}$ omdrejning (3,6°) vil der frembringes en vinkeldrejning af valsen af kun ${\frac {1}{100}}$ × ${\frac {1}{1344}}$ × 3609 = 0,002679°. Ved fremstilling i större målestok af staniolindtrykkene har K. V. af bekvemlighedshensyn tegnet disse over en ret linje svarende til en udfoldet periferilinje, der falder sammen med bølgelinjens middellinje^[1]. Da diametret af ligevægtslinjen gennem bølgeindtrykkene på K. V.'s apparat er ca. 142½ m/m, svarer de ovenfor anførte vinkeldrejninger af fonografvalsen = 0,2679° og 0,002679° til en retlinet

↑ I et brev til Forchhammer af 17—12—1889 siger K. V.: „Jeg omtalte til Dem og viste Dem på tegningerne, at lydperiodens bølger ikke ligger i en lige linje, idet membranen, foruden at foretage de ved lyden bevirkede svingninger, samtidigt foretager private vugninger op og ned, så at lydbølgerne kommer til at ligge op og ned ad lange mer eller mindre stejle bølger, der imidlertid er så flade, at det forholdsvis lille stykke, en lydperiode indtager, uden synderlig fejl kan betragtes som en lige linje, men denne lige linje kan ingenlunde betragtes som liggende paralel med ligevægtslinjen, der må være en lige linje, til hvilken også ordinaterne til membranens private vugningskurve står perpendikulære . . . . Mit aflæseapparat giver med sit 0-punkt i kikkerten, fra hvilket den lodrette afstand opad og nedad til kurvelinjen regnes, efter min mening den rette linje, der er ≠ med den ubekendte ligevægtslinje.“

[1] I et brev til Forchhammer af 17—12—1889 siger K. V.: „Jeg omtalte til Dem og viste Dem på tegningerne, at lydperiodens bølger ikke ligger i en lige linje, idet membranen, foruden at foretage de ved lyden bevirkede svingninger, samtidigt foretager private vugninger op og ned, så at lydbølgerne kommer til at ligge op og ned ad lange mer eller mindre stejle bølger, der imidlertid er så flade, at det forholdsvis lille stykke, en lydperiode indtager, uden synderlig fejl kan betragtes som en lige linje, men denne lige linje kan ingenlunde betragtes som liggende paralel med ligevægtslinjen, der må være en lige linje, til hvilken også ordinaterne til membranens private vugningskurve står perpendikulære . . . . Mit aflæseapparat giver med sit 0-punkt i kikkerten, fra hvilket den lodrette afstand opad og nedad til kurvelinjen regnes, efter min mening den rette linje, der er ≠ med den ubekendte ligevægtslinje.“

[1]