XXX
KARL VERNER.
(s. s. 205), dels var det uhyre vanskeligt for ham at fortsætte disse studier i en udörken som Århus med de hjælpemidler han havde (s. s. 245). En enkelt side af sagen kunde han have taget op til behandling; det havde han ingen lyst til: „Alles hängt da zu innig zusammen, als dass sich ein einzelner punkt aus dem zusammenhange herausgerissen, für sich bearbeiten liesse“ (s. s. 300). Og en samlet behandling af de slaviske betoningsforhold, kunde han först give, når han havde haft lejlighed til at studere kašubisk. Sådan stod det for ham fra den dag, han havde læst Sehleichers bemærkninger om dette sprog (s. s. 191). En rejse til Kašubien blev derfor hans foreløbige mål.
Det var navnlig litauisk og lettisk, han tog fat på i Århus (s. s. 245). Og under arbejdet med at komme til klarhed over forholdet mellem betoningen i disse 2 sprog kom han ind på studiet af det danske „stød“. De förste meddelelser derom sender han Hoffory allerede i dec. 1873 (s. s. 199 ff.). Og snart er han udelukkende optagen af sine danske studier, så at han i den følgende tid så godt som ikke omtaler slavisk. Det var en gammel interesse, han endelig fik taget op til behandling. Det var forskellen mellem det danske talesprog og skriftsprog, der vakte hans videnskabelige sans. Og allerede som student havde han udarbejdet en afhandling derom. Men den blev som alt andet, der ikke angik slavisk sprog, brændt op som pant på brud med fortiden i de noget bevægede revolutionære dage, der gik forud for hans afrejse til Rusland. Det fortrød han snart, da han indså, at man havde fastest grund under fødderne, når man gik ud fra sit eget, og han tilföjer: „Hvis skæbnen vil, jeg skal blive hjemme, så har jeg i sinde at tage fat på hint spörgsmål igen“ (s. s. 171). Det kom dog ikke til at ligge helt brak under hans ophold derovre. I brevene fra den tid til C. W. Smith kommer han stadig til at berøre det; og sammenligningen af den lit. og
