26
med et saadant smilende Ansigt, det krusede mørke Haar ned over Panden, og kysser paa Fingeren — hun har nemlig en smuk, smal og hvid Haand —, er hun ikke fri for at være sød og en lille bitte Smule — koket.
»Enkens Datter« koket, den gnavne Professor Magens’ »grimme Unge« sød … nej, min gode Julie, enten lyver dit Spejl eller ogsaa er Du en bestukken Kritiker.
Alligevel, da Julie gik til Sengs, efter Spejl-Prøven igaar Aftes, var hun endnu i godt Humør, og som Eftervirkning deraf skrev hun idag et langt elskværdigt Brev til Erik.
Andet har hun ikke at optegne om Dagen idag.
9-11. Januar.
…… Sand, Sand, intet uden Sand. — Føre »Dagbog« om Dagenes altid-et-og-detsamme gider jeg ikke.
12. Januar.
Min Genbo begynder at interessere mig. Alt gaar tilsyneladende saa afmaalt, saa stille