239
saas de og de Dage til bestemte Tider, efterhaanden såas vi saa og saamange Timer hver Dag. Der var ingen Overraskelse, intet uventet, intet tilfældigt længer; kun en daglig Gentagelse af et og det samme. Før, naar Du skulde komme til mig, var det mig en Fest at forberede alt til din Modtagelse. Og naar vi skiltes, spurgte jeg med forventningsfuld Skælven: »Ses vi snart igen?«
Der kom siden Dage, hvor jeg maatte tvinge mig til at sige den staaende Afskedsfrase: »Vi ses vel imorgen?« og til, naar Du kom, at spørge: »Hvad vil Du drikke? Ønsker Du Cigaret med eller uden Mundstykke?«
Jeg havde haabet, at det skulde hjælpe, nåar jeg flyttede paa Landet og vi en Tid ikke såas saa ofte. Men desværre er der noget, som hedder Breve. Ved personligt Samkvem er der dog Mulighed for Variation. Breve er den mest retlinede Ensformighed. De begynder og ender med Fraser, som højst kan veksle i Ordstillingen; de forsendes og ombringes til regelmæssige Klokkeslet; de møder,
