Denne side er blevet korrekturlæst
174
»Det bryder jeg mig ikke om. Aa, giv mig Lov — blot lige se ham!«
Damen mønstrede mig med et velvilligt Blik.
»Det lader sig desværre ikke gøre. Frøknen er maaske Hr. Mørchs Forlovede?«
Blodet steg mig til Hovedet: »Nej.«
Hun saá forundret paa mig: »Hvem tør jeg da hilse fra?«
»Fra den unge Dame.«
»En ung Dame?«
»Nej, den unge Dame.«
— Sagtens tror hun nu det værste om mig. Men hvad gør det, blot han faar en Hilsen fra mig!
* * *
Hvordan jeg har faaet Ende paa denne
Dag, hvordan jeg har kunnet beherske mig,
saa at Ingen har mærket noget, forstaar
jeg ikke.
Jeg véd, at da Klokken blev 5—6, kunde jeg ikke holde ud at sidde hjemme og ikke vide Besked. Jeg gik ud — Gud véd under hvilket Paaskud! — var udenfor Huset, men
