Side:Jagtbreve.pdf/95

Denne side er blevet korrekturlæst

85

Ganer sig paa Karpetunger? — uden Hensyn til Dressur — som dog Preusserne ellers véd at vurdere — og Historie.

Det er underligt, at vi ikke lægger os mere efter Fiskeavl end Tilfældet er; vi lader Dammene ligge ubenyttet hen. Tidligere har der da ialfald ved mange Klostre og Herregaarde været en udviklet Karpeavl med Yngledamme og Sættedamme og Fededamme i Terrasser, saa at Vandet kunde ledes ud, Fisken tages og Bunden dyrkes med Havre til det nye Hold; men det eksisterer ikke mere. Nu skal al Ting være Agerland, skjønt Fiskeriet vilde betale sig langt bedre. Hvis jeg havde taget de døde Karper (og der er maaske nogle levende endnu) af min lille Dam i rette Tid, havde de kunnet indbringe mig et Par Hundrede Kroner, det var mere, end et tilsvarende Stykke Agerjord er værd, og saa beholdt jeg Dammen alligevel. Ulejligheden bestaar hovedsagelig i at vække for Fisken om Vinteren; Udgiften er et Stigbord.

Efter denne Vinter er det kommet for Dagen, hvad Vandene skjulte, mange Steder ligger Fiskeligene i Dynger langs Bredden, og skjønt Fiskeriet har faaet et slemt Knæk, kan det gjærne hænde, at det netop derved har faaet et Opsving, idet Folks Øjne er bievne aabnede og Interessen vakt. —

Nu, da Sneppetrækket er forbi, er det Stunder at gaa paa Gjeddefiskeri, det er Gjeddens Legetid, og den Idræt er ikke saa hæseblæsende: den Fisk, der findes idag i Dam-