22
og Bælter. Dér er Knortegæssene. Nu er de komne og skal nordpaa for at yngle, højt mod Nord, siger man, de gaar, og de maa skynde sig; thi de forlader os først i Juni og er her igjen med de fuldvoxne Unger i September. De ligger i Flokke, store og smaa, langs Kysterne, men de kommer aldrig i Land, de gaar ikke som Graagaasen op paa Markerne, de holder sig omtrent paa samme Sted i Søen, og letter de, kaster de sig snart igjen.
Der er mange gode Jagtgrunde; Limfjorden og Øresund er blandt de bedste; henne om Saltholmen, oppe ved Rungsted og i Nivaabugten er der fuldt op af dem.
Fra Ro- eller Sejlbaad giver Jagten kun et højst tarveligt Udbytte; man maa give 40 Kroner for at leje en lille Damper en Dag. Helst skal man være ude om Morgenen i Dagbrækningen, men forresten kan man jage Knortegæssene hele Dagen og Fangsten retter sig — naar man da forstaar Kunsten og har passende Vaaben: en Muskedonner — hovedsagelig efter Vejrliget. Frisk Kuling, saa at Havfladen er lidt bakket uden at skade Sejladsen, det er Hovedbetingelsen. Saa sejler man fra Flok til Flok; man maa ikke lade sig skuffe af Afstanden, som man paa Søen er tilbøjelig til at beregne for kort, og derfor aabne Ilden for tidligt; men kan man skjelne Gæssenes Øjne, er det Tid. Tidt letter ikke hele Flokken paa én Gang, en Del er mindre ængstelige, og navnlig er Kurmagerne saa optagne af de Skjønnes Yndigheder og forstaar at hviske disse saa fortryllende Ting i Øret, at Øjet blændes og ikke
