129
i Flugten, som Mursvalen; men den er ogsaa kun skabt for Luften: kommer den paa Jorden, er den ikke istand til at hæve sig, dens korte Ben, med alle 4 Kløer fremefter, er kun indrettet til at klamre sig fast med til Sprækker og Revner og kan ikke gjøre det nødvendige Stød for at hæve Kroppen saa højt, at de udspilede Vinger kan faa Luft under sig, Fuglen er værgeløs, naar Regnen slaar den ned, og maa omkomme, hvis den ikke kan baske sig hen til en Skrænt, hvorfra den kan styrte sig ud. Vi har Insekter nok til det graadige Dyr, men ofte mangler Bopælen: et Hul højt tilvejrs. Vore Slottes, Herregaardes og Kirkers Tagskæg er tidt stoppet af Understrygning eller Adgangen er spærret af Tagrenden, det er egenlig kun, hvor Mansarde-Stilen med det brudte Tag er anvendt, at alle Mursvalens Ønsker er opfyldt, der, højt tilvejrs, er der fri Indgang, Plads til at springe ud paa Hovedet og god Lejlighed til en Rede under hver Tagsten — hvad Arkitekterne burde skrive sig bag Øret; thi Svalen bringer Held og Hygge.
Nu drager Svalerne af — med de andre.
Farvel! Farvel hver Trækfugl, lykkelig Rejse, Tak for dengang og paa Gjensyn!
Farvel Stork og Stær, Farvel Du lille vævre Rødkjælk.
Du kommer igjen, Du drages mod Nord, op i de Skove, hvor Lykken bor. Naar Solen smiler og Dagene
