Denne side er blevet korrekturlæst
XXIII.
Nu er Efteraarstrækket i fuld Gang, de forlader os, den ene Fugl efter den anden, de fryser, kryber sammen, samler sig i Flokke — og sejler saa af.
Først gik Storken. Saasnart Ungerne er udlært af Forældrene, samler Storkene sig i store Skarer, holder Øvelser, de Unge præsenteres for højere Vedkommende og prøves, for at det kan godtgjøres, at Alle kan følge med, at der ingen Efternølere bliver til at forsinke og opholde paa Rejsen; hele Sværmen flyver i Kredse, større og større, højere og højere op, svæver uden Vingeslag, svinger og
