Side:Jagtbreve.pdf/127

Denne side er blevet korrekturlæst

XXII.

Østjylland, i Sept. 1888.

Hønsejagten tegner godt iaar. Der er mange Flokke, og Kyllingerne er stærke, som det hedder i Jægersproget, det vil sige: godt udviklede, kraftige, ikke Sildefødninger.

Agerhønen er dog det fornøjeligste Vildt, vi har. Det er et Herreliv en smuk Efteraarsdag at følge den søgende Hund; men det er ikke noget Driverliv. Man maa være parat og ved Haanden, thi det kan hænde, hvad Øjeblik det skal være, at Hunden marqverer, saa er Spændingen der, om det er gammel Fært eller om Flokken er i Nærheden, og naar Hunden staar, om man kommer paa Skud,