98
system, som der er anvendt paa den: Graaanden har været et fredløst Dyr, den er bleven jaget hele Aaret rundt og paa alle mulige Maader: i Hækketiden om Foraaret i Grøfter og Damme; saasnart Ungerne var blevne 14 Dage gamle, var det jægermæssigt at skyde Moderen — Ællingeanden — bort, for at den ikke skulde trække af med Yngelen; derved ødelagdes de bedste Rugeænder og Ællingerne kuedes i Opvæksten; naar saa disse havde sat Spejl paa Vingerne, blev de hidsede af Vandhunde og uden Skaansel skudte til den sidste, idet de forsøgte at flattre hen over Vandskorpen, eller de blev snappede, naar de søgte Skjul i Græsset; hele Sommeren blev Roandrikkerne, der havde slaaet af, jagede i Søerne fra Land og Baad og skudt, naar de passerede de huggede Skyderender i Rørene: Glimerne; om Efteraaret lurede Jægeren i Skumringen ved Vandpytter og Damme, og i Vinterens Hjærte undsaa han sig ikke ved at skyde de forkomne, afpillede Ænder, der søgte til enkelte isfri Huller i sprudlende Bække eller ved lunkne Kilder. Naar der saaes en Vildand, var det, som om Fjenden var kommen i Landet: Bavnen lyste og Budstikken løb.
Det er mærkeligt med den Lyst, mange Mennesker har til at faa Livet af det Levende, de ser.
Der falder mig i Tankerne to Mejerielever. Den ene hed Oldenburg. En skjøn Foraarsdag hørte jeg den anden, der stod i Gaarden, raabe til Oldenburg, der laa i Vinduet:
„Oldenburg! Oldenburg! Kom med Bøssen.“
