Side:JPJacobsen - Marie Grubbe.djvu/243

Denne side er valideret
235

Ulrik Frederik et Halvaarstid efter Bryllupet. Dersom nu de ikke skulde blive forligte igjen, saa var det ikke usandsynligt, at Ulrik Frederik kom til at afstaa hende det hende som Enkesæde tiltænkte Gods, og det var derfor tjenligt, baade at hun lærte det at kjende og at Ulrik Frederik vænnede sig til at vide det i hendes Besiddelse, desto lettere vilde han maaske afstaa det.

Erik Grubbes Mening med denne Ordning var den, at blive fri for de Bekostninger, han sattes i ved Maries Ophold paa Tjele, og saa i Folks Øjne at gjøre Bruddet mellem Ulrik Frederik og hans Gemalinde mindre end det var; desuden var det jo altid en Tilnærmelse, og man vidste aldrig, hvad den kunde føre til.

Marie rejste da til Kalø, men kom ikke til at leve der som hun havde tænkt sig det, for Ulrik Frederik havde givet sin Ridefoged Johan Utrecht Ordre til, vel at modtage og underholde Madame Gyldenløve, men ikke at lade hende faa Hvid eller Skilling i rede Penge. Paa Kalø var der nu desuden, om muligt, endnu kjedsommeligere end paa Tjele, saa Marie var neppe blevet der længe, hvis hun ikke havde faaet en Gjæst, der snart skulde blive hende mere end en Gjæst.

Hans Navn var Sti Høg.

Siden Festen i Frederiksborg Slotshave havde Marie Grubbe ofte tænkt paa denne sin Svoger og altid med en Følelse af inderlig Taknemmelighed, og mangen den Gang, naar hun paa Aggershus