88
og den unge sig, halvt fra Stolene. Og det var, som hævede sig, fra de tomme Pladser bag dem, andre Skikkelser —: Småpatronerne på de af Planen forbigåede, i Skovene forladte Brug — de, hvis Kår ej mer gav dem Adgang til »Societeten«, hvori deres Fædre med Stolthed havde haft Sæde, og som nu truedes med den fuldkomne Undergang ved den Beslutning her skulde tages.
»Bekostningen —« v. Schéele bladede roligt i sine Papirer, som anede eller ænsede han ingen Fare, »vil efter Overslaget for Strækningen Daglösen-Savolaxhyttan beløbe sig til omkring 17,500 Rigsdaler Rigsmønt — Strækningen er jo kun på 4500 Fods Længde«.
»Og den øvrige Strækning?«
»For dens Vedkommende har Ingeniørerne indtil videre ikke indgivet nogen Kalkule, men da Vejlængden vel kan beregnes til det femdobbelte af førstnævnte og Terrænforholdene skønnes nogenlunde at være de samme, vil Bekostningen vel kunne sættes til en 90,000 Rigsdaler«
»Og denne lille Sum lagt til de beskedne Beløb, Bjærgmestren alt har behaget at nævne, vil — rent fraset at den beregnede og af Bjærgmestren citerede Udgift til Persberg-Daglösen Banen: 75,000 Rigsdaler i Virkeligheden blev 96,000 — give os … Renter?«
v. Schéele løftede Hovedet, og hans store Øjne strålede frit de gnistrende Blikke i Møde.
»Renter? os?« han bredte Hænderne ud, »om vi vil vinde ind vore Udgifter, véd jeg ikke — skønt al Erfaring tyder i den Retning — men at vore Efterkommere, at Värmland, at Sverrig vil høste gyldne Rentes Renter hundredfold — ja, Hr. Bjærgassessor, det tror jeg, — nej, det véd jeg! såsandt jeg tror, nej véd, at Udviklingens Love er evige!«
»Udviklingen — Giv os Tal for Tal! ej Fraser — i denne Rabulisternes Skvalder-Tid!« hvæsede Barchäus.
v. Schéeles Pande blev mørkerød, han slog Papirerne sammen og skød Dobbelthagen frem.
»Tal vil De have, min Herre? Nu, så hør da hvad denne Skvalder-Tid har bragt os, Sverrig, af Tal, Udviklingens Tal! Fra det År, 1844, da hans Majestæt, Kong Oscar den
