Side:Ikke om Jøderne, men deres Gienløser, Justitsraaden.djvu/28

Denne side er blevet korrekturlæst

23

Professors Hielp, hvis Forsken har udfundet en Smule Liighed imellem nogle Ord af det tydske og de ostindiske Sprog, vil rimeligt ingen betvivle, der erindrer, at Svensken Rudbeck allerede i sin Tid udfandt, at Paradiis etcætera have ikke ligget langt fra Upsal.

Hr. Justitsraaden vil maaskee studse, og med foldede Arme spørge sig selv, hvorledes nogen formaster sig at tiltale Ham i saadan en Tone. Jeg henviser ham til mit Motto: som man raaber i Skoven faaer man Svar. Der gives endnu et andet liignende Ordsprog, som kunde være meget anvendeligt, naar ikke sammes Plumphed forbød dets Bruug imellem de anstændigere Klasser. Jeg har ikke fremæsket Kampen; men kun forsvaret mig mod Angrebet. Maa den hermed endes, skal det være mig meget kiært. Vi kunne begge to anvende vor Tid bedre. Vil Hr. Justitsraaden derimod heller fortsætte den, skal jeg fremdeles møde ham i Skranken; kun beder og advarer jeg ham for begges Skyld, at vogte sig for ethvert af