19
haanelse; om Schmausjunkernes fornemme Skryderier; samt Taps og Tops Samtale i Epigrammet, giøre alle disse Herrer selv, eller deres kiære Mamaer og Papaer, lidt vrantne ved at subscribere til Monumentets Oprettelse, ville sikkert de Frankfurtske og Aarauske Jøder med varmeste Erkiendtlighed udfylde denne Tomhed. Hine Yttringer ere dog i Grunden kun godmodige Floskeler, og Kundgiørelsen af Epigrammet, som Hr. Justitsraaden forhusker sig i at være forhen anført i Kjøbenhavns Skilderie, kan jo ingen fortænke Forfatteren i, der bedst selv føler dets Værd, og natuurligviis ønsker, at intet af hans til rette Tid talte Ord maa falde til Jorden, eller nogen endog den ringeste Stilk af hans Digter-Krands henvisne ubemærket.
Hvor forvisset man ellers monne være om foranførte Kraftværks Virkning, fremtrænger der sig ubuden en saa selvmægtig Erindring af sin Ungdoms Lære, at man, skiøndt natuurligt uden nogen Anvendelse deraf her, ganske ufrivilligen udraaber med Horaz:
