Side:Historisk Børne-Lærdom 1836 19.jpg

Denne side er valideret

19

Farfader Maximilian, tillige blev Keiser i Tydskland og herre over Nederlandene. Havde der ikke paa samme Tid været en tapper Konge i Frankerig (Frands den Første) og havde Karl ikke, ved at sætte sig imod Morten Luther som (1517) stod op imod Paven, gjort sig mægtige Fiender i Tydskland selv, da kunde det seet galt nok ud for Europa, thi Karl havde Lyst nok til at raade ene, var kiæk og klog, og havde Ryggen fri for Tyrkerne, da hans Broder Ferdinand var blevet Konge i Ungern og Bøhmen. Nu kom han imidlertid ikke videre end han var, og det østerrigske Huses Magt deeldes derpaa imellem hans Broder Ferdinand (som fik Østerrig og Keiser-Værdigheden) og hans Søn, Philip den Anden (som fik Nederlandene og det Spanske Rige, med Alt hvad dertil hørde). Vel prøvede endnu i det syttende Aarhundrede en Østerrigsk Keiser (Ferninand den Anden) i Forbund med Spanien paa at foreskrive Europa Love, men Kongen fra Norden (Gustav Adolf) gav ham Bod for Mod. Denne Kamp kaldes Trediveaars-Krigen, og med den Westphalske Fred (1648) lagde Frygten sig for Østerrig, men nu maatte man grue for Frankerig (som havde faaet megen Roes for sin bestandige Strid mod Østerrig) og Frankerig lykkedes det virkelig at overvælde Europa og (for et Øieblik) at naae en Enevolds-Magt, der ikke havde havt sin Lige siden det gamle Roms Dage.