Side:Historisk Børne-Lærdom 1836 03.jpg

Denne side er valideret
Fortale.

At Historien sædvanlig læres saa slet og glemmes saa let, kommer sikkert for en stor Deel af Feil ved Underviisningen; thi ellers er det Dog saare naturligt for Menneske-Børn at vide lidt ordenlig Beskeed med Menneske-Slægtens Levnets-Løb, og veed Man det først engang, er det i Grunden nemt at huske.

Efter nu i mange Aar at have beskæftiget mig med historisk Underviisning, vel meest i Tankerne, men dog ogsaa i Virkeligheden, finder jeg, Man kommer bedst afsted dermed paa den simple Maade, jeg nu vil kortelig betegne.

Man giør først Barnet bekiendt med Middel-Havet og de tre Verdens-Dele omkring det, men ikke anderledes, end at det vides bestemt, hvordan Europa, Asien og Afrika ligge for Middel-Havet, hvad Landene omkring det hedde nu, og hvad de hed i gamle Dage, samt hvilke Lande der ligge paa Strøget mellem Middel-Havet og Indus.

Dette er, som Man veed, den gamle Histories Skue-Plads, der forsaavidt stilles bedst for Øie uden Bog,