Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/92

Denne side er blevet korrekturlæst

82

Casse.

der minde om Videnskabsmanden. Han er endnu i Embedsvirksomhed, nemlig som ekstraordinær Assessor i Højsteret, og han foredraget Kirkeret ved Pastoralseminariet i Kjøbenhavn, hvor den lærde Jurist arbejder sammen med de tre Gejstlige: Biskop Martensen og Provsterne Fog og Rothe.

Casse lokkedes tidlig ind paa den politiske Bane. Allerede i 1852 stod han paa Valgtribunen i Hovedstadens 7de Kreds og besejrede C. V. Rimestad. Aaret efter hævdede han Pladsen ligeoverfor Overretsprokurator Trojel, men allerede i 1854 udtraadte han og afløstes af Brygger Jacobsen i tre Samlinger og derefter af Oberst, Skomagermester Lier. I 1861 stillede Casse sig atter og har siden repræsenteret Valgkredsen, kun af og til forulempet af smaa Socialistrørelser.

Da Hall efter det kortvarige Rottwittske Ministerium den 24. Februar 1860 paany overtog Dannelsen af et Kabinet, fik Casse Sæde i dette som Justitsminister. Han blev i sin Tid anset for en dygtig og energisk Minister, men egentlig afholdt i denne Virksomhed var han næppe. Hans Væsen og Optræden virkede ikke altid tiltalende. Han tog sig meget af Arrestvæsenet og Arresternes Tilstand og foretog i den Anledning en Rejse omkring i Landet, hvor han, naar Tilstanden ikke var tilfredsstillende — hvad den nok sjælden var —, just ikke skal have været synderlig elskværdig.

Da Monrad den 31. December 1863 dannede sit skæbnesvangre Ministerium, gik Casse over i det, men det synes ikke, som om Monrad nærede stor Begejstring for sin Justitsminister; thi han har ved en senere Lejlighed fremhævet, at medens Casse var et meget brugeligt Medlem af det Hallske Kabinet, svarede han ikke til Forventningerne i det Monradske.

Casse er en skarpsindig Mand, et godt og klart Hoved. Han taler meget flydende og med stor Lethed; hans Stemme er høj og kraftig, men noget haard og stødende, hvilket gjør det til en noget blandet Nydelse at høre ham tale. Hans Argumentation er klar og koncis, og hans Tanke saare let at følge.

Han taler nu meget sjælden, men naar det en enkelt Gang sker, lytter man altid efter; thi det er da et virkeligt Bidrag til Diskussionen, der bliver ydet. Nu kan han timevis sidde urokkelig paa sin Plads uden nogensinde af Debatten at lade