Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/84

Denne side er blevet korrekturlæst

74

Jens Busk. — Bærentzen.

Busk har ogsaa været brugt paa Folkemøder, men uden at gjøre synderlig Lykke. Her paa Sjælland morede man sig over at høre den ravjydske Bonde, hvem man kun halvt forstod; men hvad man forstod og sympatiserede med, var den Livfuldhed, hvormed han talte, og som jo ikke helt undlod at rive Forsamlingen med.

Busk er et ypperligt Hoved; der er Kræfter i den Mand. Men han er endnu i Besiddelse af den lidet tiltalende Ungdommelighed, for hvilken det danske Sprog ejer et særligt Udtryk. Der er Faa, der i den Grad trænger til og har saa godt af at faa over Næbbet som Busk.

Det hedder Visen:

„Men er man for ung, nu hvad siger saa dette, —
Den Fejl kan man sagtens med Aarene rette”.

Maatte disse Ord finde en god Anvendelse paa Busk! Der er meget tiltalende ved denne friske, begavede Bonde, og det var virkelig Synd, om disse gode Evner vedblivende skulde anvendes i Smagløshedens og Madstrævets Tjeneste. Han har ikke blot Evner, men i visse Retninger ideale Interesser. Der er ingen Tvivl om, at han i Hjærtet er en brav dansk Mand, og hans personlige Hæderlighed er vist ligesaa utvivlsom. I sin Hjemstavn skal han være anset og afholdt.

Den iltre unge Mand med de raske Bevægelser, det kloge, venlige Øje, har mere end almindelige gode Betingelser for at blive en nyttig Borger for sit Land. Maatte blot disse Betingelser komme til deres Ret!


Bærentzen.

Kaptajn i Fodfolket; bor i Kjøbenhavn. Født den 16. Januar 1825.


Det ligger i Sagens Natur, at Repræsentanten for Færøerne i Reglen maa indtage en særlig Stilling paa Rigsdagen. Kun sjælden faar han Lejlighed til at varetage sin Valgkredses specielle Interesser, og han kan, billedlig talt, ikke have Blod med i de