52
Bille.
dets Argumenter sønder og sammen, i samme Grad hadedes han, og det vil altsaa ikke sige saa lidt.
Nu er det anderledes. Ved en af disse mærkelige Svingninger, som det politiske Liv er saa rigt paa, er Bille nu bleven en af Venstre ret afholdt og af alle agtet Mand, og med de foregaaende Aar i frisk Minde, er det ret interessant nu at høre Hørup rose Bille i høje Toner, baade ved det bekjendte politiske Møde i Gothersgadens Eksercerhus ifjor og forleden i Folkethingssalen. Fra at være den ufordrageligste er Bille blevet en af de fordrageligste for Venstre blandt Folkethingets Højremænd. I Højre har der vel egentlig aldrig været nogen stor Begejstring for Bille; man har beundret hans store Gaver og tit glædet sig over de knusende Slag, han har leveret den fælles Modstander, men man har stillet sig noget skeptisk overfor den Nytte, han gjorde, og i det hele indskrænket Tilslutningen til en noget kølig Sympati.
Ved Lejligheder, hvor Bille har opereret lidt paa egen Haand eller i Forbindelse med Klein, saaledes i 1875 og 1878, men navnlig dog under den vestindiske Sags Behandling, hvor rigtignok hans Optræden var ganske mærkelig, kastede man sig med ufornøden Heftighed over ham og gav en tilsyneladende længe opsparet Harme Luft. Men paa den anden Side har der ogsaa været Lejligheder, hvor hans Bistand har været Højre en sand Trøst. Saaledes ved Valgbrevenes Prøvelse efter Valget den 3. Januar 1878. Her vidste man, at Venstre vilde gjøre Forsøg paa at vanskeliggjøre Godkjendelsen af flere Højrevalg, deriblandt nogle soleklare, og det lykkedes jo virkelig Partiet ved en ukjendt Brutalitet at „svale Kredsene af”, som Hørup saa smagfuldt udtrykte sig, gjennem den største Del af Samlingen.
Til Valgbrevenes Prøvelse inddeles Thingets Medlemmet paa en særlig Maade, og det traf sig nu saaledes, at der i en Gruppe, hvor vigtige Valg debatteredes, kun var en fremragende Højremand: Bille, der havde at kæmpe mod Venstres Koryfæer. Hvor var man den Dag glad ved Bille, og hvor stolede man ikke paa ham? De andre Grupper bleve færdige, Billes drøftede endnu. Man hørte da i Rigsdagens Gange, hvor Politikere i stor Spænding færdedes frem og tilbage, Rygter om, at Bille kæmpede en vældig Strid, og fra mangen Højremands Læber
