Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/521

Denne side er blevet korrekturlæst

511

J. K. Larsen. — N. J. Larsen.

Rigsdagen i ham har vundet en brav Mand, men om han vil blive nogen brugelig Politiker, skal først vise sig; ti det lader sig ikke udlede af hans Fortid.

Larsen, Niels Jakob, Cand. jur., er født den 24. November 1845 og bor paa Frederiksberg ved Kjøbenhavn. Han er en Bondesøn fra Lumbsaas ved Nykjøbing paa Sjælland, men blev paa Grund af sine gode Evner bestemt for Studeringerne og dimitteredes 20 Aar gammel privat til Universitetet. Fem Aar efter var han juridisk Kandidat med et godt Laud til begge Prøver. Man kan sige om ham, at han var født Venstremand og tilstrækkelig Indehaver af al den Bitterhed mod de begunstigede Samfundsklasser, som saa tit præger dem, der ere fødte og opdragne under smaa Forhold. Han nærede tidlig en varm Interesse for Politik og sluttede sig til de ledende Mænd og navnlig til Berg. Da „Morgenbladet” blev stiftet, blev han udset til dets første Redaktør, og han forestod Redaktionen i henved 8 Aar. Det var langtfra uden Talent at han ledede Venstres Hovedorgan i Pressen, men da Splittelsen kom i Venstre, blev hans Stilling meget vanskelig, og han vaklede længe, uden at kunne finde fast Grund. Saa omsider tog han et absolut Parti og blev de Radikales haandgangne Mand. Hans Redaktionsvirksomhed var ikke altid Præget af den ønskeligste Lojalitet og Hensynsfuldhed, og maadeholden var han nu ingenlunde. Han maatte bøde med 4 Maaneders Fængsel for en Artikel imod Ministeriet Estrup, og hentede sig ikke faa Mulkter. Som Polemiker var han hensynsløs og ikke altid ridderlig. Ogsaa udenfor Pressen tog han levende Del i den politiske Agitation og var en Tid Fører for Venstre heri Byen. Han støttede Personlig og af al Kraft Brandes' Valg paa Langeland og havde sin Andel i det glansfulde Udfald. Ogsaa i Kjøbenhavns femte Kreds optraadte han som en ihærdig Interpellant ligeoverfor Goos. Da han i 1881 var bleven afsat fra „Morgenbladet”s Redaktion, ydede man ham den Oprejsning at give ham en radikal Venstrekreds. En saadan var netop ledig i Stubbekjøbing, og her slog han den 24. Maj 1881 den moderate Kandidat, Skolelærer Chr. Pedersen. Den 26. Juli vandt han en glimrende Sejr over en Højrekandidat. I Folke-