Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/496

Denne side er blevet korrekturlæst

486

Skeel.

mest Lyst til at gaa paa. Han ser med sit skarpe, praktiske Blik Følgerne af Venstres Politik, og han holder for, at man netop for det heles Skyld skal gribe rask omkring Nælden. Noget personligt Maal har han ikke, og hans Lyst til at vedblive at være Minister er heller ikke stor, men han anser det for sin Pligt for Landets Skyld at staa fast. Det er muligt, at hans Stivhed og Sejghed nu og da kan gaa for vidt, navnlig naar der kommer personlig Bitterhed med i Spillet, men som Regel er han dog for fornuftig og for praktisk anlagt til ikke at fire, naar han derigjennem kan opnaa noget godt. Det har han vist mange Gange i Rigsdagen, og der har været Tider, hvor han i høj Grad var Venstres Minister, ikke fordi han leflede for dem eller i nogen Maade opgav sit eget, men fordi han havde Mod og Dristighed til Reformer paa Omraader, hvor andre vare vegne tilbage. Havde han ikke Provisoriet hvilende paa sig og var han ikke Medlem af det nuværende Kabinet, vilde han rimeligvis endnu være Venstres velsete Mand; ti han har ikke faa Egenskaber, der netop tiltaler, i alt Fald den jydske Side af Oppositionen. „Jyllands Minister” har han jo ogsaa været kaldt. Hans Kamp med Børsoppositionen, hans Virken for Landbruget og for Samfærdselsmidlernes Udvikling vil altid sikre ham Sympati hos vor Landbostand, og ogsaa den mutte, støtte og sejge Personlighed tiltaler den. Men Venstres Drømme vil han aldrig opfylde, og det buldrende Demokratis Ridder vil han til enhver Tid frabede sig at være.

Skeel er en praktisk anlagt Mand med et virkelig politisk Blik. Han har en fin Næse og en ikke ringe Menneskekundskab, og der skal en forslagen Mand til at narre ham. Han er sindig og rolig, sejg og energisk og meget viljestærk. Der gives enkelte lykkelige Naturer, som ere i Besiddelse af den heldige Egenskab, at hvor man saa sætter dem i Verden, blive de meget dygtige Mænd. Til dem hører Skeel; man kunde have givet ham, hvilken Gjerning man vilde i Livet, og han var blevet til noget udover det almindelige. Som Landmand kom han til Jylland under fremmede og ukjendte Forhold; men snart havde han afluret Befolkningen dens Ejendommelighed og tilegnet sig den, og snart blev han en søgt og anset Mand, ogsaa fordi han blev en af „deres egne”. Ganske paa samme Maade er det gaaet