483
Schlegel. — Skeel.
til en Drøftelse af de Reformforslag, man paa Forhaand veed ikke lader sig gjennemføre. Paa det storpolitiske Felt er Schlegel imidlertid ikke Mand for at give Tonen an og her mangler hans Ord fornøden Vægt; det er sagtens i Erkjendelsen heraf, at han nu holder sig mere tilbage.
Schlegel er ikke heldig som Taler. Han har et pibende, ilde klingende Organ, og hvor meget forstandigt der end kan være i hans Foredrag, de ere ikke opsigtvækkende og de rive ikke med. Man maa helst læse ham; ti for et længere Foredrag af ham er det svært at være en opmærksom Tilhører. I Udvalgsarbejderne sporer man altid hans Flid og Omhyggelighed, Schlegel er et meget godt Hoved, men nogen overlegen Natur er han ikke. Han anses for meget ærgjærrig og følgelig ikke til enhver Tid for fuldtud paalidelig. Alle anerkjende hans Dygtighed og Flid, men Sympati for Politikeren Schlegel har kun faa, hvad nu end Grunden hertil kan være. Man har en Følelse af, at han meget godt kunde havne som Minister — ogsaa i et Venstreministerium. Som Minister vilde han ganske vist ogsaa lægge en respektabel Dygtighed for Dagen, men man vilde dog altid mærke og mindes, at det mindre var fremragende Evner, Karakterstyrke eller Sympati, end Flid, parret med en laverende Tendents, han skyldte sin Karriere.
Skeel.
Indenrigsminister, Kammerherre, Ejer af Dronninglund Hovedgaard med Gods i Vendsyssel. Født den 22. Februar 1818.
Adelsslægten Skeel er en af de ældste og mest ansete heri Landet. Paa mangt et Blad af Danmarks Historie vil Navnet være optegnet og det ofte med Ære; baade Landet og Kongehuset har i farefulde Tider ud af den Slægt hentet tro og behjærtede Mænd. Et ægte Skud af denne ædle Stamme er Danmarks nuværende Indenrigsminister Erik Vilhelm Robert Skeel. Baade i hans Ydre og i hans Indre sporer man Afstamningen.
