Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/478

Denne side er blevet korrekturlæst

468

Raben. — Rammeskov.

Sinde, og han holdt ved Forsvarssagens Behandling en baade god og indtrængende Tale for Befæstningstanken. Han er en af Landstingets Sekretærer.

Raben er et godt og klart Hoved og har meget stærkt fæstede Anskuelser. Der er over hans Person det mærkelige Præg, som er saa almindeligt for den slesvigske Bonde: en fremtrædende Energi og Viljesstyrke, parret med Alvor, Sejghed og Besindighed. Han indgyder Tillid og er i det hele en mandig Skikkelse med baade Aandens og Legemets Kræfter. Han er en brav Mand, der er al Agtelse værd.


Rammeskov.

Brændevinsbrænder i Middelfart. Født den 5. Januar 1823.


Brændevinsbrænder Rammeskov har siddet i Landstinget siden 1878, men har kun gjort sig grumme lidet bemærket. Han var i sin Hjemstavn en meget agtet og anset Mand, hvis sunde praktiske Evner fik Anvendelse paa forskjellige Omraader. Uden egentlig at have taget videre Del i den politiske Agitation, var han dog kjendt som en god og paalidelig Venstremand af en meget moderat Farve. Det var hans Venstresind og den almindelige Anseelse, han nød, der skaffede ham ind i Landstinget. Her er han et meget stilfærdigt Medlem, der saare sjælden lader høre fra sig, men han følger omhyggelig med og røgter samvittighedsfuldt de Udvalgshverv, der betros ham.

Han stemmer naturligvis altid med Venstre, men roses iøvrigt for sin moderate og hensynsfulde Optræden. Der er over hele hans Person et paa en Gang godlidende og fuldlødigt Præg, som tiltaler. Hans Ansigt er ganske interessant og vidner om Alvor og Tænksomhed, parret med Mildhed og Besindighed. Ligeoverfor Modstandere er han meget fordragelig og meget tilgængelig, og han er baade agtet og afholdt af dem. Ligesom Højre har Venstre ogsaa sine stille Kræfter i Landstinget, og til dem hører ubetinget Rammeskov. Den „stille Magt” er imidler-