Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/388

Denne side er blevet korrekturlæst

378

Fallesen.

imod er han gaaet over i et betydningsfuldt og vanskeligt civilt Embede, idet han er Chef for det kongelige Teater og Kapel. Fallesen har altid været en stor Kunstven, og navnlig har den dramatiske Kunst udøvet en stærk Tiltrækning paa ham. Selv har han med megen Smag oversat og bearbejdet nogle franske Smaastykker for den danske Scene, og han hørte i det hele til de virkelige Smagsdommere paa dette Omraade. Ikkedestomindre vakte det en levende Forbavselse, da Fischer som Kultusminister gav Fallesen Styrelsen af vort kongelige Teater. Valget har imidlertid vist sig godt; Fallesen er utvivlsomt en meget dygtig og kraftig Teaterchef, der i denne Virksomhed har gjort megen Gavn, navnlig ved at bortrydde ældre Fordomme og kækt bryde nye Veje. Han har i alle Tilfælde gjort det kongelige Teater tiltrækkende og lært Kjøbenhavnerne at søge det. Vistnok sjælden har en Mand i den Grad opnaaet, hvad han mest af alt ønskede. Længe inden noget Menneske drømte om, at han kunde blive Teaterchef, gik han og sukkede netop efter denne Stilling som den højeste jordiske Lykke, og saa en glad Dag dumpede virkelig den efterstræbte Lykke ned i hans Skød.

Fallesen er en gammel Politiker, der alt har en lang parlamentarisk Bane at se tilbage paa. Han var først en halv Snes Aar Folketingsmand og har derefter været Landstingsmand omtrent i et tilsvarende Tidsrum. Allerede den 14de Juni 1858 stillede han sig ved Folketingsvalget i Assens, men besejredes da af Justitsraad Buchwald med 492 St. imod 222. Aaret efter døde imidlertid Buchwald, og ved det derpaa følgende Suppleringsvalg valgtes Fallesen ved Kaaring. I 1861 stillede Skolelærer Tørsleff sig imod ham, men naaede kun 163 St. imod 390. Ved Valget til Rigsraadets Folketing den 5te Marts 1864 laa Fallesen ovre paa Als som aktiv Deltager i Krigen, og Hr. Tørsleff forsøgte sig da atter. Men paa Grund af en Formfejl ved hans Kandidaturanmeldelse blev det ham ikke tilladt at stille sig, og da han var eneste Kandidat, blev Valget udsat. Tre Uger efter stillede Fallesen sig, skjønt fraværende, og kaaredes. Han stod nu ene paa Valgtribunen ved de tre følgende Valg, men ved Opløsningsvalget i Anledning af Grundlovsforandringen den 12te Oktober 1866 havde paa Opfordring den senere saa bekjendte Politiker N. Andersen lovet