376
Estrup.
Klarhed over hans Argumentation. Han kan være lidt tør og yderst saglig; men han kan ogsaa være bidende, aandfuld og livlig, og hans Tankes Skarphed og Klarhed er ofte slaaende. Han har en ualmindelig smuk og klangfuld Stemme, og naar hans Tale tager Fart er den meget vellydende. Sproget former sig godt for ham, og han betoner klart og korrekt. Han taler i Reglen ikke længe, men er han inde paa finantsielle Sager, hvor han har et mærkeligt Herredømme over Detaillen, kan han tale langt og bredt. Hans Foredrag over Beskatningslovene vare meget lange og omstændelige, men højst interessante og godt funderede.
Estrup har et distingveret Ydre. Han er en smuk Mand med et aandfuldt Ansigt, men navnlig sidder hans Hoved smukt paa den lange Hals. Han har en sjælden stolt Rejsning og kan føre sig trods Nogen. I hele hans Person, hans Gang og Manerer mærker man Manden, den viljestærke, energiske Mand. Paa hans Karakter har endnu Ingen vovet at sætte en Plet, og selv den bitreste politiske Modstander agter denne Ridder uden Frygt og Dadel. Der er heller Ingen, der for Alvor tror, at han af Ærgjerrighed eller personlig Tilbøjelighed beholder sin Plads. Det er bekjendt nok, at det snarere er et Offer, han bringer; men han er en pligttro Mand, og en Gang sat paa den Plads anser han det for sin Skyldighed at blive, saalænge han tror at kunne gjøre Nytte.
Der er noget tilbageholdent, noget indesluttet i Estrups Karakter. Han søger Ingen, og det er vistnok en politisk Fejl, men søg ham op, og man vil møde en aldeles uimodstaaelig Elskværdighed. Mangen Venstremand har i Deputationer gaaet til Estrup med en vis Sky og Bitterhed, men har forladt ham aldeles henrykt over den elskværdige Personlighed.
Estrup er ikke, som Mange tror, adelig. Moderen var en Scavenius og derigjennem ruller der jo ogsaa ungt Adelsblod igjennem hans Aarer; hans Fader var derimod af borgerlig Herkomst. Men han har giftet sig ind i en af de mest ansete Adelsslægter, og et derigjennem beslægtet og besvogret med mange af vore adelige Familier. Selv er han vedbleven at være borgerlig, og de mange Rygter om, at han skulde ophøjes i Grevestanden, have vist sig ugrundede. Han har naturligvis Landets højeste Ordener,
