370
Estrup.
„Jærnbaneminister”, der, umiddelbart efter en lamslaaende og ødelæggende Krig med et rigtigt Øje for Betingelsen for Landets Opkomst og Udvikling, trodsende alle Pessimister og ængstelige Statsøkonomer, vovede at anbringe Landets sparsomme Millioner i et Jærnbanenet, der omspændte Jylland og Fyen. Tiden har vist, at den unge Indenrigsminister den Gang saa rigtig og gjorde en Velgjerning imod sit Land.
Han traadte af den 22de September 1869, medtagende en almindelig Anerkjendelse for sin Virksomhed. Under den konstitutionelle Kamps Begyndelse sad Estrup paa sin Landstingsplads og bekæmpede derfra varmt og ivrig den opdukkende Folketingsparlamentarisme. Da Ministeriet Holstein efter en haardnakket Kamp i Sommeren 1874 var bleven træt og vilde takke af, vendte alle Højremænds Blik sig imod Estrup; men han mente endnu ikke, at hans Tid var kommen og ilede, midt under Ministerkrisen, over til sit jydske Gods, som om han var bange for — for at bruge et Billede af „Dagbladet” fra hine Dage — at Danmark skulde holde ham tilbage i Frakkeskøderne. Saa kom Ministeriet Fonnesbechs korte, men hidsige Kamp med Venstre, der fik den mærkeligste Afslutning i vort politiske Liv, idet begge Rigsdagens Afdelinger i et Fællesudvalg enedes om at kjøbe Ministeriets Afgang for en Finantslov.
Nu slog atter Estrups Time, men man vil vide, at han vedblivende ønskede at vente, idet han mente, at det endnu var for tidlig for ham at gribe ind. Men Højre fordrede ham bestemt frem, og for det almindelige Forlangende samt for Kongens Ønske bøjede han sig. Man trængte fremfor alt til en stærk Vilje og en kraftig Haand, og man vidste, at Estrup havde begge Dele. Den 11te Juni 1875 dannedes da hans Ministerium. Det stillede sig ved sin Overtagelse af Regeringen to bestemte Opgaver: at sætte Landet i en bedre Forsvarsstand ved en tidssvarende Ordning af vort Hærvæsen tillands og tilvands, og at dæmme op imod Folketingets Overgreb. Paa den første Opgave led Ministeriet først et afgjort Nederlag, men ved Sejghed, Udholdenhed og Dygtighed blev den dog tildels løst ved Hær- og Flaadelovens Vedtagelse. Om den anden Opgave kæmpes der endnu, og ingen kan med Sikkerhed sige, hvornaar eller hvorledes Kampen vil ende, men endnu sidder Estrup paa
