362
Claudi. — Clausager.
Der er over hans Ydre som over hans hele Fremtræden noget mildt, velvilligt og meget tiltalende. Han er beskeden og fordringsløs i sin Maade at være paa, men han har omkring Munden et Udtryk, der vidner om, at han kan være bestemt og kræve alle berettigede Hensyn. Han er ligesaa afholdt som anset.
Clausager.
Gaardejer i Sæding i Ringkjøbing Amt. Født den 23de Juni 1834.
Clausager hører til en meget anset Slægt ovre i Vestjylland. Hans Fader valgtes allerede 1849 ind i Folketinget og sad der i fire Samlinger, repræsenterende Skjernkredsen. I den samme Kreds stillede Sønnen sig under Grundlovskampen og slog den 4de Juni 1866 den dygtige Gaardejer J. J. Christensen. Ved Omvalget 4 Maaneder efter forsøgte denne sig atter, men blev paany slaaet. Nu stod Clausager ene paa Valgtribunen i 1869 og 1872, men det følgende Aar forsøgte en Skolelærer Lauridsen sig imod ham, rigtignok med et højst kummerligt Resultat, idet han kon fik 86 Stemmer, medens Clausager fik 939. Atter i 1876 stod Clausager ene paa Valgtribunen og kaaredes. Det var aldeles tydeligt, at han i en ualmindelig Grad nød Anseelse i sin Valgkreds og havde sikkert Hold paa den. Han havde kunnet hævde sin Plads endnu i mange Tider, men saa blev der i Begyndelsen af 1878 en Landstings-Plads ledig, og med et rigtigt Blik saa Venstre, at skulde de have mindste Udsigt til at sejre ved et Suppleringsvalg, maatte det være ved at opstille en Mand som Clausager, der var meget afholdt og anset i alle Kredse. Forsøget blev gjort og kronedes med Held, idet Clausager virkelig fik Stemmeflerhed, rigtignok haardt trængt af Stifsprovst Claudi. Han nedlagde følgelig sit Mandat som Folketingsmand efter dog først at have sikret sig sin yngre Broder til Afløser.
Clausager kan saaledes se tilbage paa en temmelig lang Rigsdagsvirksomhed, og det maa siges, at han i alle Maader
