Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/354

Denne side er blevet korrekturlæst

344

C. Andersen. — M. Andersen.

med sin rige Opfindsomhed brugte Betegnelsen „Søvertorpere” om de Landstingsmænd, med hvem han da var uenig, og hvis Evner han vilde nedsætte. Andersen er for god en Mand til at bruges som Type paa Undermaalere, og nu har Ploug sikkert ogsaa ændret sit Syn paa ham.

Andersen taler næsten aldrig i Tinget, men han tager iøvrigt trolig Del i Arbejderne. Han har ved andre Lejligheder vist, at han helt vel kan tale. Personlig er han den elskværdigste og honnetteste Mand, man kan tænke sig, og han nyder da ogsaa stor Agtelse og Anseelse baade blandt sine Venner i Rigsdagen og i sin Hjemstavn. Her ved baade Venstre og Højre at værdsætte den afholdte Mand, og her har man vidst at bruge hans Evner paa mange Maader. Det ved Enhver, der kjender det Mindste til ham, at hvilket som helst Hverv, der overdrages ham, vil blive udført med den største Samvittighedsfuldhed og efter hans bedste Evne.


M. Andersen.

Skolelærer i Maarslet ved Aarhus. Født den 11te Maj 1814.


M. Andersen har i mange Aar siddet i Landstinget for niende Kreds. Han er valgt ind som Venstremand og hørte i sin Tid til L. Bjørnbaks trofaste Tilhængere. I sin Hjemstavn har han spillet en vis agitatorisk Rolle og har ikke været uden Indflydelse. Med Aarene er hans Iver vistnok bleven noget kølnet, og man hører nu langt mindre til ham, end tidligere.

Heller ikke i Landstinget er han traadt videre frem, og skønt hørende til den lille Opposition har han dog aldrig bestræbt sig for at gjøre sig særlig gjældende. Han har i Reglen indskrænket sig til at stemme med Oppositionen, men i Debatten har han sjælden trængt sig frem i første Række. Det er dog paa ingen Maade Evner, han mangler. Han er en velbegavet Mand, og han kan tale meget godt for sig. Heller ikke er han