Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/344

Denne side er blevet korrekturlæst

334

Brandes.

Baade Højre og Venstre paa Øen vare meget spændte paa at se og høre Brandes, og følgelig mødte Folk i tusindvis, da det erfaredes, at Brandes vilde møde. De Fleste troede, at en Kjøbenhavner og Dr. philos. daarlig egnede sig til at tale til en Landbefolkning, men heri tog man fejl. Brandes slog an i Forsamlingen. Han talte klart og koncist i korte Sætninger med et lidt ætsende Tonefald og ikke forsmaaende tarvelige Vittigheder og Brandere. Han indlod sig ikke paa Storpolitik, men indskrænkede sig væsentligst til at forsvare sig imod de Angreb, der vare rettede paa ham.

Paa Valgdagen udtalte han sig med en tiltalende Aabenhed; han erklærede hverken at tro paa de Christnes eller Jødernes Gud, hverken paa det gamle eller nye Testamente. Han valgtes imidlertid desuagtet med et overvældende Stemmetal[1].

I Anledning af disse Udtalelser paa Valgdagen blev der fra flere Sider protesteret imod, at Brandes stædedes til at aflægge den befalede Rigsdagsed, fordi denne havde en bestemt personlig Gud for Øje, og i selve Rigsdagskredsene imødesaa man med Forventning, hvad der nu vilde ske. Men paa den simpleste Maade af Verden blev Spørgsmaalet løst, idet Brandes uden Betænkning og afvisende den af Formanden fremkaldte Drøftelse af Sagen underskrev Edsformularen trods hans kort i Forvejen afgivne bestemte Erklæring om ikke at tro paa den Gud, Eden paaberaabte. Dette vakte Harme og Forargelse, og der er heller ingen Tvivl om, at det havde været korrektere, hvad saa end Resultater var blevet, om Brandes havde krævet en anden Edsformular. Ved den Diskussion, som den af Formandens ved denne Lejlighed anvendte Fremgangsmaade foranledigede, holdt Brandes sin Jomfrutale i Tinget, og det maa erkjendes, at han gjorde det fortrinlig. Det lykkedes ham at kaste et vist sympatetisk Skær over sin forfulgte Personlighed, og hans interessante og klare Foredrag slog godt igjennem.

Siden har han som Regel ført en stille og ubemærket Tilværelse oppe i Tinget. Han møder flittig og synes som oftest at være optaget af et eller andet Arbejde. Der synes at hvile

  1. Ogsaa ved de to Valg i 1881 er Brandes blevet valgt med stor Majoritet.