Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/329

Denne side er blevet korrekturlæst

319

Thorup. — Tvermoes.

Løvelkredsen var tidligere repræsenteret af: Overretsassessor W. Ussing, Landmaaler Sørensen, Gaardmændene Dalsgaard og Lundgaard, Gehejmeetatsraad Klein og Kapellan H. J. V. Berthelsen.


Tvermoes.

Oberst i Fodfolket. Kjøbenhavn. Født den 23. Juni 1830.


Oberst Tvermoes repræsenterer Kjøbenhavns tredje Valgkreds i Folkethinget. Denne Kreds har tidligere sendt til Folkethinget den berømte A. S. Ørsted, Professor juris J. E. Larsen, Kammerherre M. H. Rosenørn, Etatsraad, Grosserer Broberg, Oberst Abrahamsen, Højsteretsassessor O. Müller, Kammerherre Feddersen og Borgmester L. C. Larsen. Ved Sidstnævntes Død blev Kredsen ledig i 1872, og efter nogen Famlen for at finde en Eftermand, enedes Lederne i Kredsen om at opstille en Militær, navnlig da Forsvarsspørgsmaalene kunde ventes fremdragne i de nærmeste Samlinger. Blikket faldt da paa Tvermoes, der den Gang var Oberst i Generalstaben, og som var anerkjendt som en udmærket duelig og meget intelligent Officer. Han modtog Kaldelsen, stillede sig den 20. Septbr. 1872, og besejrede med 638 Stemmer imod 74 nuværende Folkethingsmand Leth. Senere har Tvermoes uden Modstand bevaret Kredsen.

I Begyndelsen lod Tvermoes sjælden høre fra sig, og naar det skete, var det altid i militære Spørgsmaal; men under de politiske Kampe, som Aarene 1872 og 73 indviede, vaktes ogsaa hans Interesse for de egentlige politiske Spørgsmaal. Da Højre efter Opløsningen i 1873 for første Gang organiserede en Valgkamp, blev Tvermoes Formand for den ledende Komite i Kjøbenhavn, og det en meget dygtig Formand med et organisatorisk Blik, der da ogsaa skaffede Højre flere Erobringer paa Valgdagen. Senere har Højre forsøgt lignende Organisationer, og Tvermoes har medvirker i dem, men baade