314
Thomsen.
Forventning, og han gjorde ogsaa i Begyndelsen en Del Lykke, Hans urbane og elskværdige Maade at optræde paa gjorde ham straks afholdt af det folkelige Ting, der følte sig tiltalt og smigret af den særdeles høflige og hensynsfulde, maaske en lille Smule logrende Krigsminister.
Han vandt yderligere de folkelige Hjærter ved at vise sig absolut „konstitutionel”, idet han, da et begjært Panserskib blev ham nægtet, straks indgav sin Dimission som Marineminister og efterfulgtes af Ravn. Hans Popularitet i det folkelige Kammer holdt sig dog ikke, ti han var for alvorlig en Mand og for meget Fagmand til at kunne give efter for Folkethinget i de store Principspørgsmaal, og han fulgte da ogsaa sine Kolleger, da Ministeriet den 14. Juli 1874 gik af for at give Plads for det Fonnesbechske Kabinet.
Thomsen efterlod sig et smukt Navn som Minister. Hans administrative og parlamentariske Gaver vandt almindelig Anerkjendelse, og det kan næppe omtvistes, at han som Minister baade værnede og fremmede Landets militære Interesser. Han er utvivlsomt endnu et Ministeræmne, og kommer han anden Gang i Spidsen for Krigsministeriet, ville de rige parlamentariske Erfaringer, han i de mellemliggende Aar har indhentet, kunne komme ham til megen Nytte. De Anker, der ere trængte ud til Offentligheden fra hans Ministerstilling, indskrænke sig til de sædvanlige Besværinger med Hensyn til Personellet, nogen Tvivl om Hensigtsmæssigheden af hans Foranstaltninger ligeoverfor Garnisonsbyerne, og Klage over en vis Skyhed hos ham for at give bestemte Afvisninger, saa at hans høflige Talen sig bort fra en Sag af og til skal have faaet Udseende af eller dog være opfattet som et halvt Løfte. Men i de store Træk maa sikkert hans Styrelse af sit Fagministerium roses.
Thomsen traadte altsaa efter c. 1½ Aars Ministervirksomhed tilbage i Armeen, dog som en Anerkjendelse af hans Fortjenester med Generals Rang. Han vedblev imidlertid med den politiske Gjerning, idet han som Minister havde modtaget en Opfordring til at stirre sig i Helsingør efter afdøde Hother Hage. Den Kreds, der den 2. August 1871 havde vraget Monrad og kun givet denne geniale Politiker 165 St., medens Konsul Ulstrup sejrede med 380, den viste ved Suppleringsvalget
