309
Tauber.
Tauber.
Redaktør i Slagelse. Født den 9. Decbr. 1827.
Tauber hører til de Rigsdagsmænd, der i høj Grad har draget den offentlige Opmærksomhed hen paa sig, men denne Opmærksomhed har rigtignok langtfra været af den ærefuldeste Art. Faa af vore hjemlige Politikere have gjort et mere usympatetisk Indtryk end Tauber, og ingen har i en stærkere Grad, end han, været Gjenstand for Modstandernes bitte Forfølgelser. Nogen Uretfærdighed har der vel ligget heri, men i den væsentligste Grad har Forfølgelsen været selvforskyldt.
Taaber er Student fra 1844 og var den Gang kun 16½ Aar gammel, men først 9 Aar efter afsluttede han sin akademiske Løbebane ved i 1853 at tage statsvidenskabelig Eksamen. Han helligede sig tidlig til den politiske Gjerning, men den Gang rigtignok i en hel anden Retning end nu. Han var blandt Andet en Tid Medarbejder af „Fædrelandet” og senere Redaktionssekretær ved „Berlingske Tidende”.
Imidlertid forandrede han politisk Standpunkt, og da han den 22. September 1869 stillede sig i Horsens, vandt han nærmest Sejren ved sine udprægede demokratiske Udtalelser. Saa begik Højre den store Fejl, der senere har straffet sig haardt, at lade Tauber komme i Besiddelse af „Sorø Amtstidende”, og herfra udgik da senere mangen Venstreparole ud over Sjælland. Saa hurtig vidste han at fæstne sin Stilling, at han ved det følgende Valg den 20. Septbr. 1872 opgav sin temlig sikre Horsenskreds og stillede sig i Slagelse, hvor han mod 1010 Stemmer slog den dygtige og ansete Gaardejer Knud Pedersen.
Tauber optraadte straks i Rigsdagen som Venstremand, men nogen afgjort Tiltro eller Sympati for ham havde Venstregrupperne i Begyndelsen ikke. En daværende ivrig Venstremand karakteriserede i 1870 Taaber paa følgende just ikke særdeles smigrende Maade: „… der er noget pjattet i hans Optræden og Foredrag, hvad enten vi tage Hensyn til Stemmen eller Indholdet. Dertil kommer en Selvtillid til Evner og Dygtighed, der overgaaer Virkeligheden, en Strøm af Ord,