Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/307

Denne side er blevet korrekturlæst

297

H. C. Steffensen. — J. Steffensen.

var en lokal Mand, og dels fordi han var meget afholdt og anset.

Han sejrede da ogsaa paa Valgdagen den 3. Januar 1879 over Grev Tramp, og Aalborg havde nu atter en paalidelig Højrerepræsentant paa Tinge.

Steffensens personlige Elskværdighed, hans Paalidelighed og hans klare Blik for det centrale i enhver Sag, skaffede ham hurtig Anerkjendelse, og man vidste straks at tage hans Evner i Brug baade i Udvalg og paa anden Maade. Hans Stilling var altid klar og tydelig, og man havde en beroligende Følelse af, at hvor man satte Steffensen, der var Højres Sag vel forvaret.

Steffensen er et meget godt Hoved med en klar og solid Tænkeevne og et fremskuende Blik. Der er over hans Person som over hans Karakter udbredt noget særdeles vederhæftigt. Han taler temlig let, men dog ikke meget flydende, hans Argumenter ere klare og overbevisende; men der er nogen Tørhed over Foredraget, og hans Organ er ikke velklingende, samt skæmmes yderligen af en stærk Dialekt.

Han faldt altsaa den 24. Maj 1881 for Hofjægermester Nyholm, og dette Skifte bragte formelig Sorg i Højres Rækker.

Aalborgkredsen har, foruden de i denne Skildring alt nævnte Mænd, været repræsenterede af: Pastor Schurmann, Møller Ingstrup, Toldkasserer Thorbrøgger, Generalkrigskommissær Wiborg, Raadmand Krebs og Prokurator A. Bentzen.


J. Steffensen.

Gaardejer i Kjøbenhavn. Født den 11. Februar 1831.


Nakskovkredsen var paa den grundlovgivende Rigsdag repræsenteret af Balthazar Christensen, derpaa af Præsterne