Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/302

Denne side er blevet korrekturlæst

292

Smith.

Indehaver af den var dog Bureauchef Gad, der, skjønt ofte stærkt trængt, holdt Pladsen i 18 Aar. Den 25. April 1878 bukkede han under for en Kraftanstrængelse af Venstre, og hen begavede og flinke Gaardejer Lomholdt hejsede for første Gang Venstrefanen over Kredsen.

Fredericia By er imidlertid, som de fleste danske Kjøbstæder, ivrig højresindet, og den betragtede Nederlaget som en Plet, der maatte aftvættes. Man virkede derfor i Stilhed, men af al Kraft paa at organisere sig, og da Opløsningen kom i Slutningen af 1878 var man færdig til at slaa Slaget. Det var bekjendt, at Lomholt vilde stille sig igjen; men derimod hørte man ikke Noget om, hvem Højrekandidaten skulde være. Det hørte med til Taktikken. Man havde med et klart Blik udpeget den rette Mand; men han trykkede sig ved at modtage Kaldelsen og stillede strenge Betingelser.

Denne Mand var Højsteretsassessor H. Smith, der tidligere havde været Herredsfoged i Kredsen og var ganske særdeles afholdt af Befolkningen. Han tragtede imidlertid paa ingen Maade efter politisk Virksomhed og gav kun efter for Trykket for at tilbageerobre Kredsen; men han stillede som Betingelse, at han ikke vilde afholde Møder, og at der forud skulde sikres ham et vist Antal Stemmer.

Denne sidste Betingelse opfyldtes i rundeligt Maal, og paa Valgdagen sejrede Smith med 1156 Stemmer imod Lomholts 1117.

Smith gik altsaa kun meget modstræbende til den politiske Gjerning, og han kom ogsaa hurtig til Erkjendelse af, at den ikke laa for ham. Hans fine, sarte Natur stødtes tilbage af den i vort politiske Liv herskende Mangel paa Urbanitet og Hensynsfuldhed, og Venstreførernes Suffisanse og hele Kampmaade var det ham umuligt at forsone sig med. Man vil herefter kunne forstaa, at han trak sig tilbage i sig selv, og den lille fine Mand med det aandfulde Ansigt og det hele noble Ydre sad nu som en stille Tilskuer paa sin Plads ved Vinduet og saa med et vemodigt Smil paa Tingenes skæve Gang.

Det var meget beklageligt, at Smith følte sig saa lidet oplagt til politisk Gjerning; thi han medbragte sjældne Evner til denne. Han er et ypperligt Hoved med ualmindelig Klarhed og