280
Scavenius.
Hans Daad vandt Beundring og Anerkjendelse, og man vil vide, at det var paa sine menige Kammeraters Indstilling, at han fik Sølvkorset. I mange Aar derefter saa man den mægtige Godsbesidder, den fornemme Adelsmand og betydelige Politiker kun prydet med et Danebrogskors, endogsaa efterat han var bleven Kammerherre; men naar han bevægede sig i Kredsen af de skrammererede og dekorerede Herrer, var dog ingen bedre smykket end han, thi han havde vundet sit Ærestegn paa den blodige Valplads for sit Fædrelands hellige Sag.
Men ogsaa i Fredens Dage viste han sin Fædrelandskjærlighed. Han stillede straks efter Krigens Slutning sine Evner og Virkekraft til Danmarks Tjeneste. Han blev et virksomt Medlem af Oktoberforeningen og lulledes ogsaa ind i de Illusioner, som denne Forenings Dannelse skabte; men det gjaldt for ham om at læge de Saar, den sørgelige Krig havde tilføjet os, og han gik da den Vej, som han troede var den rette Fremtidsvej.
Allerede den 31te Maj 1865 kaldtes han til aktiv Deltagelse i det politiske Liv, idet han den Dag valgtes til Rigsraadets Folkething for Præstø Amts 1ste Valgkreds, Storeheddinge. Han besejrede den tidligere Rigsdagsmand, Gaardmand L. Hansen med 798 St. imod 723, og han har senere uafbrudt repræsenteret Kredsen, men, som Alle ville vide, ikke uden den stærkeste Modstand, og det er slet ikke umuligt, at Scavenius en glad Dag vil falde, men det vil da være et nyt Vidnesbyrd om den frie Valgrets Misbrug, naar en slig Kapacitet fortrænges af en politisk Ubetydelighed.
Det var ved Venstres Hjælp og særlig paa J. A. Hansens Anbefaling, at Scavenius første Gang valgtes ind i Folkethinget. Venstre var imidlertid den Gang ikke det vilde, magtlystne Parti, det senere er blevet. Da kæmpedes der nærmest om liberale Reformer, og den unge Politiker saa da maaske mere frisindet paa mange praktiske Forhold end de daværende ledende Højrepolitikere. Dertil kom endelig, at han var en bestemt Modstander af det nationalliberale Parti og troede paa sine Forbundsfæller: de smaa Bønder. Nok er det, Scavenius hældede den Gang til Venstre, dog ikke i nogen udpræget Grad. Han fulgte vel af og til Partiet og blev af dette sat ind i
