17
N. Andersen.
der var i Venstres og særlig i J. A. Hansens Optræden før og nu, og mangen tidligere vedkjendt og godkjendt politisk Betragtning maatte den gamle Fører nu se paradere i en ny og hverken for Logikken eller Konsekvensen heldig Belysning. Men ikke nok hermed. Ogsaa ude i Valgkredsene mødte Andersen frem og rettede med megen Veltalenhed i en rolig, behersket og overbevisende Form den ene Kraftsalve mod Venstre efter den anden.
I den Retning gjorde Andersen Højrepartiet store Tjenester, og der er sikkert kun en Politiker, der kan kæmpe med Andersen om Forrangen i den Henseende, nemlig Lars Dinesen. Man formelig forskrev Andersen og Dinesen, naar der skulde staa Slag, og naar de to Kæmper mødte, og da navnlig, naar ogsaa Jagd og Kofod mødte med, saa var Sejren sikker. Andersens rolige Maade at tale paa, hans Klarhed og skarpe Logik slog ypperligt an, mindst dog maaske paa hans egne Standsfæller; thi den pæne, dannede Mand var aandelig talt for kjoleklædt. Intet Under, at Venstre særlig forfulgte en saadan Modstander. Der blev udfoldet en levende Agitation imod ham i hans egen Valgkreds, men først paa Ulykkesdagen den 25de April 1876 kastedes Andersen af den skikkelige Jørgen Pedersen, Redaktør af Venstrebladet „Fyens Tidende”. Det var paa hæderlige Valgpladser, at Andersen faldt: i Middelfart i Kamp for Grundlovsforandringen, i Assens for Forsvarssagen. Det vil altid være en Skamplet for det danske Folk, at da Regeringen rettede en varm Appel til Vælgerne i Danmarks Livssag, da besvaredes denne Appel med at sætte 74 Mænd ind i Rigsdagen, der da ikke vilde gjøre Noget for denne Livssag, medens mange af dens varme Forsvarere maatte bukke under. Blandt dem var Andersen, der altid havde været en varm Fædrelandsven.
Det varede dog ikke længe, inden Andersen atter sad paa Thinge. Da den brave, hæderfulde Cornelius Petersen var død, kaldte hans Valgkreds — Kjerteminde — Andersen til Repræsentant; han modtog Kaldelsen og sidder nu i Rigsdagen for den Kreds, der engang har havt den Ære at repræsenteres af gamle Grundtvig og af den varmblodige Oliemøller Schytte. Andersen fortsatte sin Kamp mod Venstre, særlig mod J. A. Hansen. Derfor hadede J. A. Hansen ham ogsaa
