Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/262

Denne side er blevet korrekturlæst

252

Th. Nielsen. — Nøhr.

kan finde Haansord stærke nok for paa de politiske Møder, kan han herlig forhandle med paa Rigsdagen. Han kan være virkelig medgjørlig, en Fredens og Overenskomstens Mand. Dertil kommer, at han er meget flittig, og der er Sager, hvori han mere end noget andet Medlem er inde. Han kaldtes i sin Tid ikke med Urette „det vestindiske Medlem”, fordi han saa særlig havde skaffet sig Kjendskab til disse vanskelige Forhold. Hans varme Interesse for de smaa og de ulykkelige i Samfundet er sikkerlig oprigtig ment og gjør ham megen Ære.

Hans industrielle Anlæg gav sig ogsaa i sin Tid Udtryk ved at dimittere Seminarister, men i den Retning var han ikke heldig; nu er han Bestyrer for en Realskole i Herning, som han har grundet og skaffet Statstilskud til, og han er tillige Avlsbruger. Hans Helbred var i mange Aar meget nedbrudt, men det svækkede ikke hans Energi og Arbejdslyst, nu er der indtraadt en synlig Bedring, der forhaabentlig vil vise sig varig.

Foruden de alt i denne Skildring nævnte Repræsentanter for Vejle, har Kredsen sendt følgende Mænd ind i Folkethinget: Herredsfoged Stockfleth, Kammerraad Linnemann, Postinspektør Hjorth og nuværende Overretssagfører Schytte.


Nøhr.

Gaardejer i Kjeldby paa Møen. Født den 24. Septbr. 1838.


I over 20 Aar var Vordingborgkredsen repræsenteret i Folkethinget af Schroll, der er bleven saa berømt ved sin energiske Tavshed. Lige fra den grundlovgivende Rigsdag og til den 3. Januar 1879 holdt Kredsen med sjælden Troskab fast ved den skikkelige Schroll.

Denne var oprindelig langtfra saa ringe en Mand, som man senere har villet gjøre ham til. Han var, da han første Gang valgtes, en efter den Tids Forhold ret velbegavet og ret oplyst Bonde, der havde set sig lidt om og erhvervet sig Kjendskab til forskjellige Ting. Men han hørte til de tavse og blev efter-