Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/242

Denne side er blevet korrekturlæst

232

Kofod. — Krabbe.

af de smukkeste Foreninger i Hovedstaden. Her samles virkelige Arbejdere med deres Familier til Diskussion om de paa Dagsordenen staaende Spørgsmaal og til Foredrag og Oplæsninger, som Kofod med Ihærdighed og Omsigt véd at skaffe tilveje. Kofod har stor Fortjeneste af den Aand, der hviler over Foreningen, og han leder den i et fortræffeligt Spor.

Kofod er en begavet Foredragsholder; han er livlig, poetisk og fantasirig. Han er en belæst og i flere Retninger kundskabsrig Mand, og det er sagtens Grunden til, at man aldrig paa ham anlægger den samme Maalestok som f. Eks. paa Th. Nielsen og N. Andersen med flere. Man undret sig over det civiliserede Standpunkt, hvorpaa de staa efter deres Afstamning og Opdragelse, men man finder det ganske naturligt, at Husmandssønnen fra Bornholm fuldstændig er omdannet til en Mand med den almindelige Dannelses Væsen og Holdning.

Kofod er en varm Patriot med stærke skandinaviske Tendentser; han er en trofast Kammerat, en brav og hæderlig tænkende Mand, og han er i en ualmindelig Grad en nøjsom og fornægtende Natur. Han lever glad og tilfreds af mindre end mangen Haandværkssvend.

Bornholms Amts første Valgkreds har tidligere været repræsenteret af: Proprietær, Cand. jur. Stender, Toldkasserer Hegelund, Urmager Petersen, Lærer Hjorth og Oberst Fallesen.


Krabbe.

Borgmester i Grenaa. Født den 20. Juli 1833.


Det er en ung Mand paa 48 Aar, der sidder paa Folkethingets Formandstol, og dog har han i mere end 17 Aar været Rigsdagsmand og i næsten 10 Aar været Folkethingets Formand.

Var det da sjældne aandelige Evner eller Lønnen for en tidlig vunden Berømthed, der løftede den unge Mand op paa