Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/231

Denne side er blevet korrekturlæst

221

Klein.

Klein.

Gehejmeetatsraad, Højsteretsassessor i Kjøbenhavn. Født den 17. August 1824.


Hvor det nationalliberale Parti dog maa have været for en Stormagt herhjemme! Det har været dødt og begravet i mange Aar, men endnu den Dag idag gaar det igjen som et Spøgelse, der vækker Frygt baade hos Venstre og en Del af Højre. Om Augustforeningens eller Oktoberforeningens Mænd taler ingen mere, de vække ikke længere nogen Frygt, og „det forenede Venstre” døde samme Dag, Partiet gik i Stykker. Anderledes med det nationalliberale Parti! Det gik i Graven for mindst 15 Aar siden, og dets Elementer spredtes blandt andre Højregrupper; men stedse gaar Navnet igjen, stedse vender Frygten for, at det kun var en Skindød tilbage hos dets Modstandere.

Hvor urimeligt! Et Parti vokser ikke saaledes tilfældig op af Jorden og bliver mægtigt, dertil hører stærke ydre Betingelser, og dertil hører fremfor alt en Mission eller Opgave. Ser man da ikke, at dette Parti ikke længere vilde passe til Tiden, at dets Mission forlængst er endt? Og vilde man sige, at dets Maal kunde jo være Magten, vilde det nærliggende Svar være, at dette Maal er for ringe, det viste det „forenede Venstre”, og det vil ethvert Parti vise, som kun har det at bygge paa.

Nej, som sagt, Partiet eksisterer ikke længere, men det har en Gang været et stort Parti. Det var Mellemstandens, særlig den dannede Mellemstands Parti, og ligesom det i sin Tid blev baaret frem af en stor Ide, stor nok til at samle, saaledes kæmpede det med en Overbevisning, Kraft og Dygtighed for Ideen, som intet andet Parti hidtil. Det har gjort Fædrelandet megen Nytte, det har for den væsentligste Del skabt den Frihed, under hvilken vi nu lever, det har pustet Fædrelandskjærlighed og Begejstring ind i Nationen, det har givet os en Række af gode Love og Reformer, og det har i Sandhed staaet som en tro Vogter af det nationale.

Men det Gode Partiet har gjort, det er glemt, næsten forhaanet, nu har man kun Blikket for dets Skyggesider. Og af dem havde Partiet ikke faa. Det var myndigt, selvbevidst,